Om Hjerteakademiet

Bag enhver tanke, findes en sandhed. Det er sandheden om dig selv. I den sandhed er der frihed og vores arbejde handler om at pege på den frihed. HjerteAkademiet, inviterer dig til en personlig rejse ind i din egen væren, din egen kerne og essens.

Gennem vore kurser, retreats, programmer og uddannelser opdager og udforsker du den evige kilde til indre fred. Det handler om mindfulness, meditation, hjertets intelligens & kærlighed. Hvad enten det handler om relationen til dig selv eller til andre mennesker. Vi byder dig ­­velkommen på denne rejse!

Om:

z3tsbradn7Charlotte Inannah Fruergaard (født 1964),
grundlægger af HjerteAkademiet.

Charlotte Inannah er en moderne spirituel lærer.

Hendes personlige udviklingsrejse startede som 17 årig og er, som de flestes, udsprunget af personlige sår, der senere bliver til et kald for orden og forståelse. Det har ført hende gennem traditioner, discipliner, psykoterapi, kognition, coaching, naturens healende kræfter, kærlighedens alkymi, og m.m.

Visdom formes af livets begivenheder i kontakt med et vågent sind. Hun har mødt modstanden, tabet, sårbarheden, svigtet, døden mm. Alt sammen former det hendes lære så hun med fødderne plantet i jorden, hjertet i midten og hovedet mod himlen, kan formidle sin viden til andre og gøre en forskel. Hun er stadig på vej og ser livets proces som en uendelig rejse, der kræver mod, indsigt og kærlighed.

Som moderne spirituel lærer tager hun mennesker på udviklingsrejsen gennem sårene, frygten og oplevelsen af adskillelse, mangel på samhørighed – ind i forbundetheden og kærligheden. Både kærligheden til dig selv og dine nærmeste samt kærligheden til det liv, der leves. Gennem sin undervisning i bevidsthed, frihed, nærvær, og årvågenhed viser hun vejen til et fredfyldt sind og hun svarer på din længsel efter et autentisk liv ved at vise dig vejen til og gennem hjertet.

Hun er brobygger i mellem de gamle etablerede systemer og den spirende nye bevidsthed, der tager form omhandlende sammenhængskraft, helheder og balance imellem hoved og hjertet. Hun har mange års erfaring i at arbejde i store og små virksomheder med leder- og medarbejderudvikling. Hendes arbejde er i høj grad koncentreret omkring, bæredygtig og modstandsdygtig ledelse, ledelse med hjertet, mindfulness med mere. Det at kunne lede sig selv fra sin kerne af fred, overblik og bevidsthed.

Hun er kendt og respekteret for sin anerkendende undervisningsform, som er konkret, ærlig, jordnær og anvendelig. Med sin nærværende og professionelle tilgang skaber hun de perfekte rammer for udvikling

Gennem 25 år har hun inspireret og guidet mennesker til deres inderste kerne af fred. Hendes arbejde har vist tusinder af mennesker vejen til kærlighed og visdommen i hjertets intelligens både herhjemme og internationalt. Hun er forfatter til bogen “Det handler om Kærlighed” (Lemuel Books).

Uddannelser:

  • Bachelor, CBS økonomi, fransk & italiensk
  • International mentor coach uddannelse,
  • 10 års erfaring som international seminarleder i Landmark Education,
  • Biokinesiolog
  • Yoga og meditationslærer
  • Mindfulness instruktør
  • Certificeringer i MBTI/JTI & Emotionnel Intelligens (HAY)
  • m.m.

Udmærkelser:
2012 Nomineret og kåret som årets underviser I CONFEX
2012 Okt. – kåret af FEMINA som én af Danmarks 100 mest insprirende og imponerende kvinder.
2013 nævnt af magasinet FIT LIVING som én af de 10 kvinder, der gør en forskel.

Hun er kendt og respekteret for sin anerkendende undervisningsform, som er konkret, jordnær og anvendelig.

Sagt om Charlotte Inannah:

”Charlottes største udfordring er, at hun er 10-15 år forud for sin tid. Hun er ét af de mest visionære mennesker jeg kender”. Lisbeth Munkager, chef Familierådgivningen, Helsingør Kommune.

Erhverv kurser mindfulness“Fantastisk inspirerende og meget menneskelig og nærværende”
“Enormt motiverende og engageret menneske.” “Kæmpe indlevelsesevne fra Charlotte. Hun lyser op med sin undervisning og er ikke bange for at vise sine følelser. Det bedste kursus jeg nogensinde har været på.”

 

Erhverv kurser mindfulness

“Meget inspirerende underviser. Kunne ikke andet end at smile og have det godt i de to dage kurset varede”.
“Utrolig dejligt menneske og man kan mærke, at hun brænder for at dele sin viden”.

 

 

Erhverv kurser mindfulness

Hun er en fantastisk underviser, og ved at hun bruger historier/episoder fra eget liv, fortæller mig at hun er et menneske – lige som mig:-)”.
“Suveræn underviser som hviler i sig selv ….. kunne ikke forestille mig en bedre underviser – hun er kanon :O)”

 

I 27 år har Charlotte Inannah, delt liv, vision og virksomhed med sin mand Ivan Fruergaard. Efter hans bortgang i marts 2016, viderefører hun HjerteAkademiets vision og arbejde sammen med dygtige samarbejdspartnere. Hendes undervisning er således også funderet i Ivans forfatterskab til bøgerne: ”Nærværets kraft – og kunsten at lede sig selv” fra 2010 på Gyldendal Business, og til “Lykken skabes indefra” fra 2012.

 

 

KONTAKT OS HER:

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Dit telefon nr. (skal udfyldes)

Jeg vil gerne
Høre mere omBooke

Antal pladser (valgfrit)

Besked til os: