Glædelig Påske
I Johannes evangeliet taler Jesus om at sandhedens skal gøre os frie. Hvad præsterne specifikt mener om dette vil jeg lade dem om, og fortolke det på min egen måde i kærlighedens lys. Udsagnet har en masse vigtige pointer, som danner grundlag for Hjerteakademiets arbejde. Påsketiden er en perfekt tid til at begynder at lade brynjen falde og vise os, som vi autentisk er. At smide, hvad der ikke længere er autentisk og lade dit hjertets lys træde frem. Brynjen er ikke sand, men et værn mod den sårbarhed, blødhed og det ukontrollerbare, der regerer i hjertet.

For at komme fra en automat pilot i hjernen, der kæmper mod trusler der ofte er imaginære, og ned i hjertets åbning, er det tvunget at se sandheden i øjnene. Det vil sige, at se dig selv i øjnene og at sige tingene præcis, som de er. Ikke pynte på dem, ej heller mindske dem.

Jo mere du gemmer dig og opretholder panseret eg. spiller dine roller for at være perfekt og usårlig for at overleve, Jo mere oplever du, at fjerne dig fra dig selv. Når du fjerner dig fra dig selv, fjerner du dig fra den essens, du i virkeligheden er, nemlig kærlighed. Vi skal tilbage til kærligheden, ikke mindst os selv men også til alle de andre.

Hjernen er (udover alt det intellektuelle og rationelle) hjemsted for din overlevelsesmekanisme, din kæmp,flygt,frys mekanisme. Den er eminent til at skelne en fare, når der virkelig ER en fare foran dig. Men desværre er vi ofte ikke bevidste nok til at lade det holde dér. Vi lader den styre vores relationer og vores forhold til os selv. Vi tror på den og jo mere vi gør den til herre over vores beslutninger, jo mere styrer den og jo længere kommer vi væk fra os selv og fra vores hjertes visdom.

Vi bygger lag på lag af roller og pansere for at sikre vores overlevelse og overser at vi i virkeligheden har overlevet eller der i første instans aldrig har været en reel trussel.Vi siger ikke tingene, som de er, eller vil ikke åbent vise, hvem vi er, i frygt for at miste os selv eller blive afvist af den anden eller gruppen.

Sandheden sætter dig fri.

At stoppe op og indse at du har overlevet din barndom og dernæst begynde at afklæde dig dine roller ved at kalde dem for, hvad de er – roller. Det næste lag er at fortælle, hvordan du har overlevet, hvilke strategier du har brugt, hvordan du kæmper, flygter eller fryser.  At turde se sig selv i øjnene præcis som du er og oveni købet vise det til andre.

Når jeg har arbejder med ” the heart healing journey” er forudsætningen for at deltage at folk ”ser” det som det er og siger det højt. Det er ikke blot en forudsætning men også den forløsende faktor for at frigøre sig fra de bundne overbevisninger om kærligheden, der er lagret i underbevidstheden. Kroppen husker nemlig og i cellerne lagres erindringerne fra de smertefulde øjeblikke, lukket inde, som en edderkop knuges i en barnehånd. Der ligger de gemte indtil den dag, hvor de siges højt og forløses. Når det sker, åbner cellen sig. Hukommelsens knude opblødes af ilt og slippes gennem bevidst handling. Det healer alt.

Menneske efter menneske, historie efter historie, trauma efter trauma har jeg set opløses og forvandlet gennem sandhedens kunst.

Det er ord, som bærer en ufattelig eksplosiv energi med sig. Noget, der ofte synes det sværeste, viser sig at være det mest frigørende, når det sker. Du kender sikkert hverdagens små skærmydsler, hvor en følelse bliver holdt inde af frygt for en konflikt skal bryde ud i lys lue. Hvor meget du end forsøger at ignorere den, så gør det at stemningen ikke forløses, men i stedet trækker flere følelser og overbevisninger med sig.

Lykke er når du tør sige det, som det er og tør vise dig, som du er. Prøv det og mærk suset fra sjælen, der takker dig for at åbne for sluserne til hjertet. Et hjerte, der råt kræver din sårbarhed, dit mod og din autenticitet. Du, dine nærmeste og verden har brug for det.